mandag den 21. januar 2008

Med onkel Danny til Malta



Rejsebrev. På øen Gozo troede de, at den danske forfatter Elsebeth Egholm var Hanne Boel. Dan Turéll slog eks-konen til den navnløse journalist ihjel i bungalow 107 i feriecentret Mellieha, som LO-bossen Thomas Nielsen fik ideen til. Ja, Dannebrog ser de også ud til at have stjålet. Malta er et mini-Danmark i Middelhavet.


MALTA. Den bedste guide til Malta er en krimi.
Salig Dan Turèll skrev for 23 år siden "Mord på Malta", der indbragte ham Poe-klubbens "Gyldne håndjern" for årets bedste kriminalroman, og med den i hånden kan man dykke ned i Maltas miniverden af oplevelser. Og det selv om Dan Turèll i en diskret note i bogen forsikrer, at den "ikke på nogen måde foregiver eller tilstræber at være et loyalt, turistisk korrekt billede" af Malta.
"Hvis alle maltesere blev skildret som de elskværdige engle, de er, ville en kriminalroman være umulig", understregede Dan Turèll.
Så kan man måske trygt indlogere sig i bungalow nummer 107 i feriecentret Mellieha. Det er her eks-hustruen til Dan Turèlls hovedperson, den navnløse journalist, findes myrdet i kriminalromanen. En maltesisk familie bliver mistænkt for kynisk narkohandel, og hele ørigets politistyrke sættes ind i en skånselsløs menneskejagt på én mand.

Der skal da også god fantasi til at forestille sig, at en blond dansk kvinde brutalt bliver stukket ned med en kniv et i feriecenter, der sælger rejser til danskere, som gerne vil langt væk, men ikke alt for langt væk fra trygheden.
Her i Mellieha kan børnene løbe frit omkring og kæle med stedets katte, der regelmæssigt bliver kontrolleret af en dyrlæge. Man kan betale med Dankort i centrets supermarked, og hvis man ikke er til Maltas nationalret - kanin stegt i rødvin - så er der også røde danske spegepølser i disken. Ja, selv den danske TV-Avis kan man hver aften se på tv i sin bungalow.
Mellieha er et lille stykke Danmark i Middelhavet. Her er plads til alle i Dansk FolkeFeries største chartersucces, der ligger på den nordlige del Malta, der er hovedøen blandt flere mindre øer.
Men som Dan Turèll selv formulerede det: "Mordet i en kriminalroman er blot en generator som fodbolddommerens fløjte før kampen - eller som refrænet i slageren, det der trækker fluen ind i edderkoppespindet". Og sådan går det til, at Mellieha er kulisse for tredje bind i Turèlls mordserie på ti bind.
Der skal ikke røbes alt for meget her. Det ville være temmelig uhøfligt over for romanens potentielle læsere. Men et er sikkert: Dan Turèll har brugt sanserne, mens han lavede sin behagelige research her i farvandet mellem Sicilien og Libyen. De 224 sider er spækket med miljøbeskrivelser, der har den egenskab, at de holder - mange år efter. En sjældenhed for mangt og meget her i 2006.


Vi-har-sejret-ad-helvede-til
Titusindvis af danskere kan sende en venlig hilsen til Thomas "vi-har-sejret-ad-helvede-til" Nielsen. Det var LO-bossen, der fik ideen til hele dette feriekompleks med udsigt til den azurblå Mellieha-bugt. Det hed sig dengang i 1979, da det hele blev bygget, at den danske arbejderklasse også skulle have et varmt sted at tage hen på ferie.

En kendt dansk arkitekt - Hans Munk Hansen, tidligere professor på Kunstakademiet i København - blev hyret. Ingen ringere. Men man må rose fagbevægelsens investorer for, at de ikke gik i for små sko, især når man tænker på, hvad der ellers er opført af ferielejligheder rundt omkring ved Middelhavet. I Sahara-afrikansk og arabisk stil ligger de 150 feriehuse med hver deres ugenerte gårdhave og tagterrasse og falder ind i landskabet, så man næsten ikke bemærker dem.

"I Mellieha Holiday Center er alle bungalows demokratisk ens, intet er overladt til tilfældighederne. Entré til køkken og dagligstue, toilet og bad direkte bagved, to værelser til hver sin side. Det var lay-outet - og det var et nydeligt lay-out", skrev onkel Danny om scenen til sit mord.


H.C. Andersen på besøg
H.C. Andersen var her også. Ikke i Mellieha, men i hovedstaden Valletta, hvor han besøgte Stormesterens palads og johanitternes store fæstninger. Om Valletta skrev han blandt andet:
"Hvad der interesserede mig i denne by var Folkelivet, de halvt tilslørede Bønderquinder, hvis Øine lynede bag Sløret, Vrimlen af lasede Tiggere og de mange fremmede Mattroser".
Rejsen er beskrevet i "En Digters Bazar", der udkom i 1842. Og heri kommer H.C. Andersen også med et lille hint, der kan synes meget relevant selv 164 år efter, det blev nedfældet:
"Er man paa et Sted, hvor der findes Eet og Andet at see, da gjør man sig det til en Pligt at see det, fordi det staaer i Bøger, fordi der tales derom; men som oftest er Tingen ikke denne Uleilighed værd".

Det ville dog være dumt at sige om øen Gozo, der ligger en halv times færgesejlads fra Malta. Engang lå et par gamle Storebælts-færger og sejlede i pendulfart mellem de to øer, hvor den lille ø Comino ligger mellem Malta og Gozo og udfylder næsten (men også kun næsten) samme ensomme rolle, som Sprogø gjorde, før Storebæltsbroen kom. Her bor kun et par sjæle, men hver dag lægger små både til med turister, der i "Den blå Lagune" kan snorkle og bade i krystalklart vand, som man ellers skal til Thailand eller Stillehavet for at opleve magen til.


Bare en typisk Gozo
Måske er det en naturlov, at mennesker på småøer udvikler en særlig form for kollektiv bevidsthed og charme. Gozo er på størrelse med Samsø og en lilleput ved siden af hovedøen Malta, der blot er på størrelse med Als. Indbyggerne på Gozo går for at være Middelhavets molboer. Den navnløse journalist i "Mord på Malta" siger om en af personerne i romanen:
"Manuel er ikke så tosset. Han er bare typisk Gozo".
"Typisk hvad", spørger kriminalbetjenten Ehlers, der er rejst med fra Danmark for at opklare mordet.
"Gozo", forklarer den navnløse journalist. "Maltas næststørste ø".
"Hvad skal det sige?", vil Ehlers gerne vide.
"Du ved, der er et eller andet ligesom Århus-historierne. Man skyder hvad som helst ind i hovederne på dem fra Gozo. Det er dem, der er de gale".
Gozitanerne synes, at malteserne fra den større ø er højtråbende og bedrevidende.
Malteserne synes, at gozitanerne er dårligt klædt, tilbagestående og langsomme. Gozitanerne synes, at malteserne er vulgære, smider om sig med penge og elsker at være i centrum. Malteserne mener, at gozitanerne har masser af penge, men bare ikke tør vise det og... og... og... Verden er ikke så meget anderledes her ude midt i Middelhavet.

En af Danmarks bedst sælgende forfattere, Elsebeth Egholm (lige nu er det "Nærmeste pårørende", der ligger på bestsellerlistens top 10), har boet mellem "disse gale" i flere år - og blandt andet skrevet spændingsromanen "Sirocco" og "Mig og min ø" om sit kaotiske, men festlige liv på Gozo.
Historierne handler om kærlighedslivets begrænsninger i det lille katolske samfund, en pizzaovn, der blev smuglet ind fra Sicilien i en blomsterkumme og derfor gav navn til pizzeriaet "Flower Pot Pizzas", og om Gozos politibetjent (der også er bartender!), der i mange år gik i den vildfarelse, at Elsebeth Egholm var den danske soulsangerinde Hanne Boel. Hendes nummer "I Wanna Make Love To You" var i årevis et kæmpehit i Malta.


Det er ikke Dannebrog
Gozo er smuk og grøn - i modsætning til storebror Malta, der er stenet, forrevet og tæt bebygget for at sige det mildt. Malta har 350.000 indbyggere, og hele republikken - inklusive naboøerne Gozo og Comino - har et samlet areal svarende til halvdelen af Bornholm. Det ville svare til, at der skulle bo 50 millioner mennesker i Danmark.
Den store attraktion på Gozo er roen - og de enestående klippekyster, der nogle steder bliver direkte bizarre.
Hovedøen Malta er dog også fyldt med pudsigheder. Busserne er fra 1950erne og 1960erne. Sagt med andre ord: Charmerende gamle skramlekasser. Malta må være Storbritanniens bilkirkegård, for her kører alle de gamle Bedfords, Dodges, Perkins Diesel og Leyland fra det gamle moderland rundt - adskillige af dem med lang motorsnude. Indenfor hænger billeder af Jomfru Maria, Manchester United og/eller letpåklædte kvinder.

Pludselig tror man, at man ser Dannebrog blafre et sted i det fjerne. Men det er som en spejling i ørkenen. Johanniterordenens flag har en rød baggrund og et hvidt kors akkurat som Dannebrog, og ordenen fik det af paven allerede i 1113. Dannebrog faldt først ned fra himlen i Estland i 1219, da johanitterriddere fra den tyske ridderorden deltog i slaget for at gøre esterne kristne. Valdemar Sejr tog det med hjem yil Danmark og gjorde det til hærens flag, før det senere blev til nationens flag.
Johanniter-ordenen - der i dag kendes som Malteser-ordenen - bruger dog et kvadratisk og ikke et rektangulært "Dannebrog". Joanniterridderne brugte Malta til at forsvare Europa mod muslimerne sydfra - efter selv at være blevet fordrevet fra Rhodos af tyrkerne.

Ridderne blev senere sat på porten af Napoleon, men malteserne taler stadig et semitisk sprog, der ligger tæt op ad hebraisk og især arabisk. Sprogforskere siger, der skulle være en eller anden dialekt i Tunesien, der skulle være meget lig maltesisk. Så onkel Danny har igen ret, når han fastslår, at maltesisk er det eneste arabiske sprog, der skrives med europæiske bogstaver.
På side 224 er Dan Turèlls navnløse journalist tilbage i Danmark. Mordet i bungalow nummer 107 er opklaret. Klokken er 17, det er mørkt og koldt, og det sner. Det passer nu alligevel ikke helt, når vi i indledningen skrev, at Malta er et mini-Danmark. For i denne mørke tid ønsker man, at Danmark var et mini-Malta.

1 kommentar:

charlotte sagde ...

Dejlig historie både om Dan Turell, om Malta og Gozo og min gamle kollega "Hanne Boel" :-)
Sidder lige og hører Turell i Silkeborg på Bonanza - i Milano - men verden er jo lille :-)
Hej
Charlotte i Milano